|
|||||
|
Kontakt |
Gæstebog |
Links
|
|||||
Så lidt får skatteydere for pengene
David Friedman er økonom og argumenterer for et liberalistisk samfund. Han har opstillet en lov, som siger, at hvad end staten gør, er omkostningerne dobbelt så store, som hvis det private initiativ havde gjort det samme. Noget tyder på, det er en grov underdrivelse.
Hvert år spildes 38% af de danske skatteindtægter på bureaukrati, fnidder og fnadder og generelt ingenting. Sagt med andre ord kunne der være givet op til 38% flere midler til sygehusene. 38% flere penge til bøger, computere og lærere i skolen. Plejehjem og hjemmehjælpere kunne få stillet op til 38% mere tid til rådighed. Eller man kunne sænke skatterne med op til 38% og stadig modtage nøjagtigt den samme offentlige "service". For at sammenligne med en privat velgørende organisation, så kunne Røde Kors' formand Jørgen Poulsen love, at de administrative omkostninger i dansk Røde Kors aldrig ville overstige 8%. Det private, velgørende initiativ fra dansk Røde Kors er altså mere end fire gange så effektivt som staten. Hvis alle arbejdede sort og man privatiserede de offentlige institutioner skulle de drives på lige vilkår med andre konkurrerende institutioner om den bedste service til den laveste pris. Og så ville ikke kun de rige have råd til ordentlig service, som det er tilfældet i dag, hvor de færreste kan overkomme først at betale for dårlig offentlig service for derefter også at betale for privat kvalitet. Tjek også Hairpin Bend for endnu et eksempel på grotesk statslig ineffektivitet. 0 kommentar(er)
Skrevet 14 Aug 2006 af Lasse Birk Olesen
Content Management Powered by CuteNews
|
Billeder: ![]() |
||||