|
|||||
|
Kontakt |
Gæstebog |
Links
|
|||||
Statslig propaganda fortsætter – spild af penge.
Vi har nu siden 2004 kunne opleve statslig propaganda af værste skuffe mod frit arbejde - og der kommer flere tiltag fra overmagten mod den enkeltes frihed.
I 2004 brugte staten 1,6 mill. tvangsindkrævede kr. på at bestikke sportsstjerner til forskellige annoncer på busser, togstationer og i dagbladene. Men dette var selvfølgelig ikke nok for røverbanden. Så i 2005 blev der købt kontrolredskaber, f.eks. biler til at kontrolaktioner, til SKAT for 4 mill. kr.. Udover dette fortsatte kampagnen med de moraliserende sportsstjerner, og spillet ”operation Snyltertryne” blev udviklet og blev, som bekendt, lanceret i 2006 sammen med alskens indoktrinerings materiale til skolerne – dette løb op i 4,4 mill. kr. I år har man så, indtil videre, brugt 625 000 kr. på det fornævnte computerspil og til en kampagne, som bliver smidt i hovederne på os her i efteråret. Er det hvad man kalder spild af penge? De kære politikere har så mange problemer med at finde penge til at lette skatten – de kunne i hvert fald starte et sted – nemlig at stoppe med at bruge tid og penge på at bekæmpe arbejde, der rent faktisk skaber velstand i modsætning til alle statens aktiviteter, (Hvis man kan kalde det det), også bruge tiden på at tænke på, hvordan man kunne sætte skatten ned – selvom det virker ret indlysende.
Men dette sker nok ikke, så vi må fortsætte med at kæmpe for frihed – vi har de bedste argumenter, så det er bare at gå i gang med at skrive læserbreve og overbevise dine venner og familie om det gode ved frit arbejde! 0 kommentar(er)
Skrevet 14 Aug 2006 af Martin Gregersen
Content Management Powered by CuteNews
|
Billeder: ![]() |
||||