Kontakt | Gæstebog | Links
Blog

Skriv indlæg


Debatten fortsætter!

Dette læserbrev er bragt i De Bergske Blade i dag tirsdag d. 25 april!

Ja tak til sort arbejde!

Vores kære skatteminister Kristian Jensen (v)har nu i længere tid kørt en kampagne mod sort arbejde under navnet Fairplay, fordi en undersøgelse viste, at unge var mere positivT indstillet overfor sort arbejde end andre befolkningsgrupper.
Dette har en gruppe unge Libertarianere, herunder mig selv, svaret tilbage på med en kampagne kaldet Freeplay. Fordi sort arbejde er frit arbejde: man bliver fri for voldsmonopolets organiserede tyveri, i hvert fald meget af det, for staten har jo også moms og røde, gule, grønne og blå afgifter, der er lidt sværere at slippe udenom.
Som Libertarianer, dvs. en person, der ser individets frihed som mål i sig selv og altså staten som illegitim, fordi den krænker denne frihed, priser jeg sort arbejde. Sort arbejde er nemlig resultatet af en frivillig aftale indgået af to enkeltpersoner, der begge bliver bedre stillet af aftalen, uden at det skader andre. Men det vil vores socialdemokratiske ledere hindre - sikke et samfund.
Set udfra en økonomisk synsvinkel giver sort arbejde også mening, fordi det skaber værdi og arbejde, der ellers ikke ville være blevet skabt, hvis det skulle være hvidt.
Derfor ser jeg sort arbejde som et sundhedstegn, fordi det viser, at flere og flere prøver at undgå statens tyverier og prøver at slippe udenom en stat, der er indrettet, så flertallet af befolkningen tror, de kan leve af andres hårdt tjente penge. Sort arbejde er også et udtryk for, at man ikke vil acceptere, at andre forhindre en i at forbedre sit liv - kort sagt er det et forsøg fra frie mennesker på at blive fri for et hensynsløst og grusomt system.
Vores politikere på Christiansborg burde i stedet for at propagandere mod sort arbejde se det som en advarselslampe, der viser, at vi har indrettet vores samfund helt forkert, så produktive og initiativrige mennesker straffes gennem et alt for højt skattetryk i stedet for at blive belønnet.
Derfor er min opfordring til alle: lav og køb sort arbejde og engager dig i kampen for lavere skatter og større frihed.

0 kommentar(er)
Skrevet 25 Apr 2006 af Martin Gregersen
Navn:
E-mail: (valgfri)
Smilies: smile wink wassat tongue laughing sad angry crying 

| Glem mig
Content Management Powered by CuteNews
 
Billeder: