|
|||||
|
Kontakt |
Gæstebog |
Links
|
|||||
Sønderjyder er ikke ekstremister, Dyremose!
Bragt i Jydske-Vestkysten som læserbrev d. 16. marts 2006:
Freeplay-kampagnen for sort arbejde, som jeg er talsmand for, har fået mange til at reagere. Ifølge en afstemning på Jydske-Vestkystens hjemmeside mener næsten 70%, at det er okay at arbejde sort. Det kommer ikke bag på mig. De fleste mennesker, som jeg møder her i Sønderjylland, synes jo, at sort arbejde er fint, og de bruger det selv. Når Charlotte Dyremose så kalder Freeplay ekstremistisk, mener hun altså, at 70% af alle sønderjyder er ekstremistiske. Det er et velkendt faktum, at det desværre er nemmere at klistre skældsord på personer, som man er uenig med, end rent faktisk at imødegå deres argumenter. Men er man ekstrem, fordi man bryder en tåbelig lov? Fra 1958-62 brød Radio Mercur statsradiofoniens monopol, og det blev i mange og vide kredse set som sund fornuft. I hvert fald ikke ekstremistisk. Og i 1990 lancerede MD Foods Kærgården velvidende, at loven mod sammenblanding af smør og olie forbød dem det. Ingen kaldte MD Foods ekstremistisk og lige så interessant er, at da politikerne så, at landet ikke brød sammen, selv om man nu kunne købe smør og olie blandet sammen, fremskyndede det arbejdet med at afskaffe loven. Nøjagtigt ligesom mere sort arbejde vil fremskynde nedtrapningen af skatterne. Jo hurtigere, jo bedre, for de høje danske skatter gør os alle fattigere - vi har at gøre med en lige så dum lovgivning som forbudet mod Kærgården. Et eksempel: Jens er kirurg, og han betaler topskat. Han skal af med 60kr. af hans sidst tjente 100 kr. Af de 40kr. han frit kan bruge går 25% til moms, dvs. han er nu nede på 30kr. Jens vil gerne have malet sin carport og ringer derfor til Niels, som er maler og betaler 43% i skat. De 43% trækkes fra de 30kr., så af de 100kr. som Jens tjente er der altså nu kun 13kr. tilbage, som Niels kan male for. Når Jens kun kan købe sig til malning for 13kr., når han tjener 100, kan det bedre betale sig at gøre det selv. I stedet for at alle gør det, de er bedst til, har vi altså nu en kirurg, for hvem det bedre kan betale sig at male sin garage end at redde liv. Mere tåbelig og ødelæggende lovgivning er svær at finde. Foretrækker Charlotte Dyremose virkeligt ikke, at kirurgen Jens hyrer maleren sort, så Jens kan bruge mere tid på sit rigtige arbejde? Det er klart, at den bedste løsning er at sænke og for min skyld meget gerne fjerne skatten. Men den såkaldt borgerlige regering har kun gennemført promillelettelser så små, at man må overveje, om det ikke blot blev gjort for at lukke munden på dem, der kaldte regeringen for socialdemokratisk. Sort arbejde er mennesker, der omgår et umenneskeligt system. Altså ikke mere "ekstremt" end flere episoder fra nyere tid, hvor der bredt blev bakket op om den civile ulydighed. Og ligesom Kærgården fremskyndede afskaffelsen af et tåbeligt forbud, vil sort arbejde fremskynde nedtrapningen af skatterne. Til glæde for os alle. 0 kommentar(er)
Skrevet 16 Mar 2006 af Lasse Birk Olesen
Content Management Powered by CuteNews
|
Billeder: ![]() |
||||